Vi mødes ved spejderhuset fredag den 24. november kl. 16 hvor vi skal indrette vores sovepladser og spiser vores madpakker.
Lørdag skal vi ud at gå 10 km og der vil være flere rastepladser hvor vi får lidt benzin til turen (læs: snack) og skal løse forskellige opgaver. Om aftenen hygger vi med lejrbål og øver os inden vi søndag slutter af med lejrbål hvor både forældre og søskende er inviteret til at deltage (ved meget dårligt vejr rykker vi ind, men tag tøj på til at være ude).
På lejren øver vi os i ”telt” orden og pakker selv vores soveposer, underlag mm.
Hvad: Miniovernatning i hytte
Hvor: Ålykkegade 45, 600 Kolding
Hvornår: Vi mødes i spejderhuset fredag den 24. november kl. 16 og slutter med lejrbål for forældre og søskende søndag den 26. november kl. 10. Vi forventer at være færdige kl. 11.30
Hvorfor: Fordi det bliver sjovt, hyggeligt og en smule udfordrende. Vi skal have både 10 km. mærke, Lejrbålsarrangør mærke og Selvstændig mærke.
Tilmelding: Sker på https://www.koldingspejderne.dk/begivenhed/minilejr-i-spejderhytten senest torsdag den 9. november 2023.
Pris: 175 kr., som betales ved tilmelding.
Husk: Lille rygsæk med drikkedunk og regntøj til vandreturen samt gode sko, gerne kondisko. Madpakke og drikkevarer til aftensmad fredag.
Overnatning: Indenfor i spejderhytten – husk sovepose, liggeunderlag, sovebamse og lommelygte/pandelampe. Slik, mobiltelefon, smartwatches og andet elektronisk udstyr skal blive hjemme. Se i øvrigt pakkeliste på https://www.koldingspejderne.dk/pakkeliste
For at kunne give jeres spejder en fantastisk lejr har vi brug for hjælp til følgende:
- Bemanding af rastepladser lørdag i tidsrummet kl. 9.30 -14
- Portionspakket Gulerødder og andet grønt snack til rasteplads
- Pølsehorn til frokost på vandretur
- Kage til rasteplads samt aftenkaffe
- Boller til morgenmad lørdag og søndag
- Madmor/far til aftensmad lørdag – Andreas forældre har allerede meldt sig til denne post
Hvis i har spørgsmål til opgaverne eller der er andet i ønsker at hjælpe med, så tøv ikke med at kontakte os, enten til spejdermøderne eller pr. telefon. Vi kan altid bruge en ekstra hånd.
Eventuelle
spørgsmål om turen kan rettes til minileder Trine tlf. 26 20 85 22.
Hvis i har brug for at kontakte en leder eller jeres spejder under lejren sker dette gennem minileder Tanja tlf. 28745154.
Vi ses til en spændende og oplevelsesrig weekend.
Spejderhilsner
Maria, Tanja og Trine